Pennestrøg op til Kommunalvalg 09

18 november, 2009

Kommunalt “selvstyre”….?

Arkiveret i: Lokalpolitik — arnejacobsen @ 10:33
Tags:

Det er dagen derpå, og vi har sovet “tømmermændene” ud. Ser frem til at høre en klar udmelding fra partitoppen om hvordan man forholder sig til det faktum, at Radikale i kommunerne blev næsten halveret. Hvad stiller vi op med det, hvordan skal vi bruge de næste fire år på at vinde befolkningen for vore fremragende sager?
Hvad kan læren være af. at folketingspolitikerne nu pludselig “optræder” på kommunalvalgsplan? SF’s populære Villy og DF’s ditto Pia, i kommunalvalgets kampagner, kommunalvalgets plakater og valgmateriale sikrede sejrene i kommunerne for de to partier. Christiansborg er ved dette valg rykket ud i kommunernes “selvstyre.” Sådan ser det danske demokrati åbenbart ud i dag. Befolkningen har svært ved at skelne mellem lands- og kommunalpolitik. Men OK, det er jo også blevet sådan under den nuværende regering, at politikerne på borgen styrer mulighederne for driften af den kommunale politik stramt. Ikke blot økonomisk, men nu altså også partipolitisk.

17 november, 2009

Det gik desværre ikke…

Arkiveret i: Lokalpolitik — arnejacobsen @ 23:15

Radikale i Herlev gik ved dagens kommunalvalg 1,7% tilbage i forhold til sidste kommunalvalg. Desværre ser det ud til at det betyder, at vi ikke kan bevare vor plads i Herlev kommunalbestyrelse de næste fire år. Ærgerligt – men en dybtfølt tak til alle der støttede Radikale i Herlev med deres stemme og deres indsats.

Se de lokale valgresultater for Herlev: http://www.kmdvalg.dk/kv/2009/k84982163.htm

16 november, 2009

Dit Herlev – dit valg!

En af de mest grundlæggende rettigheder i vort lokale demokrati er, at vi alle har mulighed for hver fjerde år at sætte kryds ud for det parti eller den kandidat, som vi mener bedst repræsenterer hvor egne holdninger og ønsker til den politiske udvikling i kommunen.
I mine pennestrøg op til Kommunalvalg 09, har jeg ridset nogle af mine egne mærkesager op, både her på bloggen og i den lokale presse. Sat overskrifter og indhold på det som jeg vil prioritere at arbejde for, hvis du sætter dit X ud for mit navn når du står i stemmeboksen ved tirsdagens kommunalvalg i Herlev.

Hermed en genopfriskning af mine vigtigste mærkesager:

  • Tryghed for Herlevs ældre medborgere
  • Øget indsats for socialt belastede unge
  • Intensiveret indsats mod unges misbrug og handel med stoffer
  • Forebyggelse af unges tilslutning til bander og deltagelse i kriminalitet
  • Opdatering af skolernes IT-udstyr og lærernes IT-kompetencer

Ud over det anførte vil jeg selvfølgelig arbejde for at det lokalpolitiske program som Radikale Venstre i Herlev har lagt for de næste fire års arbejde, realiseres i et godt samarbejde med de øvrige partier i den nye kommunalbestyrelse. Til glæde og gavn for alle byens borgere. Du finder vores valgprogram her: radikale.dk/herlev

Husk at sætte dit kryds i morgen den 17. november. Valgstederne har åbne fra kl. 9 til 20. Og skulle du have lyst så kom og få en kop aftenkaffe, når valgresultatet læses op af borgmester Kjeld Hansen omkring kl. 22. Det sker på rådhuset, i den runde bygning.

Godt valg!

X_B

3 november, 2009

Vores børn – vores ansvar!

En målrettet forebyggende indsats for truede børn og unge er i høj grad en indsats rettet mod forældrene og de sociale netværk barnet og den unge bevæger sig i.
Den forebyggende indsats skal sættes ind langt tidligere end det bliver gjort i dag, hvis der skal opnås tilfredsstillende resultater. Børn og unge skal have hjælp så tidligt, at de ikke havner i risiko-zonen. Der skal sættes ind med intensive støttende ressourcer til familien på et meget tidligt tidspunkt, og der skal arbejdes for at barnet, den unge og familien får reelle muligheder for sunde sociale tilknytninger i det daglige, der kan skabe grobund for udvikling mod en god fremtid for alle. Institution og skole bør have nøglerollen i denne process, og der skal afsættes ressourcer således at medarbejderne gives muligheder og værktøjer til effektiv håndtering af disse opgaver. Ligeså skal der blødes op hvis eventuelle uhensigtsmæssige strukturer i forhold til forvaltning og faggrænser kan spænde ben for et intensivt forebyggende arbejde på tværs.

Vores børn – vores ansvar!

X_B

1 november, 2009

Valgkamp i bymidten

Arkiveret i: Lokalpolitik — arnejacobsen @ 19:57
Tags: , ,

Valgkampen er i fuld gang, og lørdagene den 7. og 14. november kl. 10-12 er Radikale Venstre at finde på Herlev Torv, hvor der skal snakkes med borgerne og deles valgmateriale ud. Herunder Radikale Ventres valgfolder KV09.
Måske den også dumper ind af din brevsprække?

Se den her: Valgfolder 09

X_B

25 oktober, 2009

Forebyggende arbejde bør intensiveres

Arkiveret i: Lokalpolitik — arnejacobsen @ 16:48
Tags: , , ,

Frygten for kriminalitet har stor negativ indflydelse på borgernes følelse af tryghed og trivsel.
Håndtering og opklaring af  kriminelle sager ligger i politiets og domstolenes hænder. Men strengere straffe, der som bekendt har været den siddende regerings svar på den voksende kriminalitet, er med al tydelighed ingen farbar vej når det gælder at nedbringe kriminaliteten. Der skal satses målrettet og langt mere intensivt på det forebyggende arbejde. Og kommunerne bærer en vigtig og væsentlig del af ansvaret for forebyggelsesindsatsen. Også Herlev Kommune.

Der skal i langt højere grad satses på problemløsning gennem en helhedsorienteret indsats med målrettede sociale tiltag. I forhold til udsatte børns og unges opvækst under kaotiske familieforhold, i forhold til uhensigtsmæssige netværk, i forhold til mangelfuld skolegang, manglende uddannelse eller job og andre vigtige faktorer som har indflydelse på børns og unges oplevelse af eget selvværd og på deres sociale ageren.
Der bliver gjort et stort og godt forebyggende arbejde i Herlev, ikke mindst SSP-arbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politiet er en meget vigtigt del af forebyggelsen.

Det forebyggende arbejde er alfa og omega for at kunne bibringe vore udsatte børn og unge en oplevelse af mening med tilværelsen, og give dem redskaber til deres egen deltagelse i samfundslivet, med forståelse for vigtigheden af at være deltagende i fællesskabet.
Radikale Venstre vil arbejde for at den forebyggende indsats prioriteres endnu højere og intensiveres langt mere målrettet.

Stem på Arne Jacobsen
Kandidat for Radikale Venstre i Herlev

X_B

23 oktober, 2009

Vælgermøder

Arkiveret i: Lokalpolitik — arnejacobsen @ 20:46
Tags:

Torsdag 29. oktober
kl. 19.00 – 21.0 i Medborgerhuset

DH-09

DH – Danske Handicaporganisationer i Herlev holder åbent vælgermøde.
Partierne får hver 3 minutter til at forelægger deres synspunkter, som så i en kort runde kommenteres af de øvrige partier, derefter der er spørgsmål fra salen og debatten afsluttes med en kort partirunde.
Fra Radikale Venstre deltager Arne Englund.

Onsdag 4. november
kl. 19.00 på Herlev Skole

HI-logo-09B73-logo-09

HI og B73 afholder fælles valgmøde med idrætten i Herlev som eneste programpunkt.
Alle er velkomne!
Fra Radikale Venstre deltager Arne Englund.

Torsdag 5. november
kl. 10.00 – 11.35 på Herlev Gymnasium

HG_logo_CMYK

Gymnasiet afholder traditionen tro vælgermøde. I år er det 20. gang.
Der startes med en kort præsentation af deltagerne, og hver kandidat præsenterer derefter sit partis politiske valgtemaer. Derefter spørgsmål fra eleverne og debat, afsluttende med en kort partirunde.
Fra Radikale Venstre deltager Abbas Razvi.

16 oktober, 2009

Flot indsats af Herlevs Radikale: Borgervejleder!

Arkiveret i: Lokalpolitik — arnejacobsen @ 09:26
Tags:
Nu ansættes der en borgervejleder i Herlev!
Det som har været en af Radikale i Herlevs helt  store mærkesager er nu blevet en realitet.
Ved onsdagens  kommunalbestyrelsesmøde blev det endelig vedtaget at lave en  borgervejlederordning i Herlev. Borgervejlederen skal blandt andet bistå borgere  der har brug for hjælp omkring love og regler, samt hjælpe i kontakten mellem  borger og myndigheder.
Det har næsten været hjerteblod for Radikales medlem  af kommunalbestyrelsen Arne Englund at få en sådan funktion indført i Herlev, og  nu er det så lykkedes – godt gået! Og tillykke til Herlevs  borgere…
BORGERVEJLEDEREN:
- skal være  til rådighed for en gensidig forståelse mellem den enkelte borger og de  kommunale institutioner.
- kan hjælpe med til, at den enkelte borgers  synspunkt bliver hørt i det konkrete tilfælde.
- kan hjælpe med  løsningsforslag i konfliktsituationer mellem den enkelte borger og kommunale  forvaltning.
- kan vejlede borgeren om klagemuligheder.
- vil kunne  kontaktes uden forudgående aftale

Det som har været en af Radikale i Herlevs helt  store mærkesager er blevet en realitet, nu ansættes der nemlig en borgervejleder i Herlev!

Ved onsdagens  kommunalbestyrelsesmøde blev det endelig vedtaget at lave en  borgervejlederordning i Herlev. Borgervejlederen skal blandt andet bistå borgere  der har brug for hjælp omkring love og regler, samt hjælpe i kontakten mellem  borger og myndigheder. Det har næsten været hjerteblod for Radikales medlem  af kommunalbestyrelsen Arne Englund at få en sådan funktion indført i Herlev, og  nu er det så lykkedes – godt gået! Og tillykke til Herlevs  borgere…

BORGERVEJLEDEREN:

  • skal være  til rådighed for en gensidig forståelse mellem den enkelte borger og de  kommunale institutioner.
  • kan hjælpe med til, at den enkelte borgers  synspunkt bliver hørt i det konkrete tilfælde.
  • kan hjælpe med  løsningsforslag i konfliktsituationer mellem den enkelte borger og kommunale  forvaltning.
  • kan vejlede borgeren om klagemuligheder.
  • vil kunne  kontaktes uden forudgående aftale

14 oktober, 2009

Større tryghed for Herlevs ældre medborgere

Arkiveret i: Lokalpolitik — arnejacobsen @ 16:56
Tags: , , , ,

Mange af vore ældre medborgere er utrygge ved at færdes på byens gader og i indkøbscentrene. Risikoen for at blive frarøvet penge og ejendele ved højlys dag er måske reelt ikke stor, men frygten fylder rigtig meget i mange ældre medborgeres tanker. At færdes ude efter mørkets frembrud er for nogle endda helt udelukket. Forestillingen om at blive udsat for tricktyveri, ikke blot mens man er i byen for at handle, men også hjemme i egen bolig bekymrer mange af vore ældre mennesker. Og i Herlev Bladet kan vi hver eneste uge læse om ny kriminalitet begået mod ældre. Radikale Venstre vil derfor arbejde for en intensivering af den forebyggende indsats blandt de unge, samt for bedre sikring af ældre borgeres adfærd ude som hjemme. Ligeså vil Radikale Venstre arbejde for, at nærpolitiet bliver langt mere synligt i bybilledet. Politiet skal være tilstedeværende så borgerne føler sig trygge – hver dag!

Stem på Arne Jacobsen
Kandidat for Radikale Venstre

X_B

12 oktober, 2009

Fremgang for Radikale Venstre!

Arkiveret i: Uncategorized — arnejacobsen @ 10:56

Radikale Venstre på landsplan står til en solid fremgang, og er nu oppe på 5,2 procent af stemmerne (Catinét 11. oktober). Det er mere end ved Folketingsvalget!
Helt sikkert har det en positiv effekt for stemmerne på de lokale Radikale ude i landet, nu hvor kommunalvalget nærmer sig med raske fjed.

Næste side »

Theme: Rubric. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.